Så blev Impeesa 2022 afholdt. Det er 49 år siden Sct. Georgs Gilderne startede løbet – og det betyder, at vi til næste år har jubilæum. I år vil arrangementsgruppen huske tilbage på, at vi nåede det maksimale antal patruljer på 24, at alle poster var fordelt mere end 4 uger inden løbet, at vi var over 210 spejdere, postmandskab, ledere ude i skoven og ikke mindst at selv om det regnede en del, så var det en masse glade spejdere, som samlede sig i Vedsted Skovhus til præmieoverrækkelsen.
Tak til de uniformerede krops i Mariager Fjord, Vesthimmerland og Rebild Kommuner for jeres opbakning til arrangementet.
Vi ses forhåbentlig til Impeesa den 6. oktober 2023.