Impeesaløbet er et natløb, hvor der konkurreres på dels opgaveløsning og dels turn-out. Derfor er det selvfølgelig vigtigt med et sæt fælles spilleregler, som alle løbets deltagere er bekendt med.
Spillereglerne er følgende:
- En patrulje må bestå af 3 til 6 spejdere i alder svarende til 4. – 6. klassetrin.
- Patruljerne må gå alene eller, hvis det skønnes nødvendigt, ifølge med en eller to voksne
- De voksne må ikke hjælpe på posterne.
- De voksne har en gyldig børneattest
- Rutekort udleveres ved indtjek.
- Patruljerne skal selv bære det udleverede kort og selv finde vej ved hjælp af kortet samt refleksafmærkningen langs ruten (kompas er ikke nødvendigt).
- Hvert postmandskab følger 3 patruljer med ud til deres post ved start af løbet. (Fælles opstart)
- Løbet består af 8 poster, som åbner kl. 19.00. Distancen er ca. 5 km.
- Posterne lukkes kl. 23.00
- Hvis en patrulje når frem til en post inden kl. 22.50, må de have lov til at løse postopgaven, selv om klokken passerer 23.00.
- Efter kl. 22.40 må en patrulje ikke gå videre til næste post, men skal i stedet gå hjem til hallen.
- Der gives maksimum 10 point for løsning af opgaven og maksimum 5 point for turn-out på hver post.
- Hver patrulje er cirka 20 minutter på hver post.